Minierne blomstrer

Det er sommer og minierne blomstrer lystigt omkring i byen.

Det er ikke mange år siden at minirampen var stort set uddød i København. Men de seneste par år er den blomstret gevaldigt op igen. Så hvad der ikke længere er i Fælledparken findes nu andre steder i byen. Her er et par eksempler på nogle kortere- og længerelevende af slagsen.

På Amager strandpark er minien fra det hedegangne Lod67 projekt netop blevet sommerklar. Jeg spår der bliver sat en del score tricks på den de næste par måneder. (foto Tanghøj)

 

Ved Nørrebro parken er der kommet en temmelig permenent mini i beton. Den er bygget af Pivotec og der er ikke en finger at sætte på kvaliteten.

 

Ved Nørrebrocenteret dukkede denne lille sag pludseligt op. Den ser ikke ud som en der holder mange vintre.

Den er ikke bygget af langtidsholdbare materialer og copinhullerne sidder ikke optimalt.

 

Denne lille sag kan skates på Lørdag d. 8/6 fra kl 13 til the Bonk Summer Party på Carlsberg. Læs mere om arrangementet på Facebook .

 

En anden noget flygtig mini kunne opleves forleden til Distortion da Alis holdt fest på Refshaleøen med en flydende mini, lånt fra Bryggeriet i Malmö.

Det så ud til at være en hyggelig session.

 

Sidst men ikke mindst er der stadig pragteksemplaret ved Domus Vista. Bemærk den korrekte placering af skruehullerne i copingen. (Marius, smith grind. foto Påske)